Kandidat - KV25

Charlotte Soelberg

Jeg hedder Charlotte Soelberg og er 44 år, jeg bor mellem Bogense og Hårslev. Jeg bor sammen med min mand Jakob og vores 5 børn, som er i alderen 1 år til 20 år, hvor af de 4 stadig er hjemmeboende. 

Til daglige arbejder jeg som pædagogmedhjælper i Børnehuset Hårslev, hvilket jeg har gjort i 25 år, det har altid betydet rigtig meget for mig at hjælpe børn godt på vej i livet. Jeg er tillidsrepræsentant for pædagogmedhjælper og pædagogiske assistenter i Distrikt Morud, både for dagtilbud og på skolerne, samt for dagtilbuddet i distrikt Bogense og derudover er jeg meget engageret i fagforeningen. 

Børn og unge
Jeg er formand i skolebestyrelsen på Nordfynsskolen. Da Nordfynsskolen blev en realitet, var jeg ikke et øjeblik i tvivl om at jeg ville være en aktiv del af at skabe et godt specialtilbud til kommunens udfordrede børn, og jeg stræber efter at tilbuddet hele tiden skal blive bedre.  

Det er her min politisk interesse virkelig blev sparket i gang. Det samarbejde jeg har med politikerne og administrationen har kun bekræftet mig i at jeg brænder for at komme med ind i maskinrummet og gøre en forskel for alle kommunens børn og unge. Gennem mit bestyrelsesarbejde har jeg fået den praktiske indsigt, og denne indsigt har jeg flere gange set vist mig mangler i kommunalbestyrelsen på netop dette felt. 

Mere natur 
Nordfyn er desværre en af de kommuner i Danmark der har mindst natur.  Jeg mener derfor at det er vigtigt, at vi i Nordfyns Kommune begynder at påtage os vores del af ansvaret for at der skabes mere natur i Danmark. På det private plan har min mand og jeg en ejendom med 2 ha jord til, som er lagt ud til naturområde i stedet for landbrugsjord forbi vi rigtig gerne vil bidrage til, at der kommer mere natur på Nordfyn. Denne mulighed er der selvfølgelig mange der ikke har, men ved at skabe en politisk velvilje for at Nordfyns kommune skal deltage aktiv i at skabe mere natur har vi alle mulighed for at bidrage til dette.  

Ældreområdet 
Jeg synes det er rigtig uheldigt at ældreområdet oftest ses som en byrde i stedet for at være et område der skal prioriteres på en positiv måde. Når politiker skal finde steder at spare, virker det ofte som om de ser ældreområdet som en sparegris, hvor man altid har mulighed for at finde nogen penge. Jeg synes der skal være mere dialog på ældreområdet for at skabe mere medbestemmelse og så der kan træffes de rigtige beslutninger og der skabes et politisk klima i kommunalbestyrelsen der har lyst til at prioritere ældreområdet.  

Jeg vil arbejde for at: 

  • Tilføre børne- og unge området en praksisfaglig viden! 
  • Opprioritere den nordfynske natur! 
  • Skabe tryghed på ældre området!