Kandidat - KV25

Johnny Kristensen

Mit navn er Johnny Kristensen, og jeg stiller op til kommunalvalget 2025 for Socialdemokratiet i Nordfyns Kommune.

Som valgt medlem af kommunalbestyrelsen og næstformand i Social- og Sundhedsudvalget arbejder jeg hver dag for at gøre en forskel for de borgere, der har mest brug for os – særligt inden for ældreområdet og handicapområdet.

Jeg brænder for at styrke værdigheden og nærværet i vores ældrepleje, og jeg kæmper for et mere inkluderende Nordfyn, hvor mennesker med handicap bliver mødt med respekt, støtte og lige muligheder.

Det handler om mere end tal og budgetter – det handler om mennesker. Og jeg tror på, at vi bedst løser opgaverne i fællesskab, tæt på dem det handler om.

Sammen bygger vi et stærkere og mere omsorgsfuldt Nordfyn 🌹