Kandidat - KV25

Marianne Finch Jensen

Min familie og jeg flyttede til Fyn i 1999 fra Nordsjælland. Vi bor i dag mellem Østrup og Klintebjerg. Vi har et lille landmandsted, som vi dyrker biodynamisk. Er delvis selvforsynende. Har en lille vejbod, hvor vi sælger hjemmelavet marmelade og saft samt grøntsager og frugt.

Jeg er 50 år, gift med Anders, som er bygningsmaler. Vi har to hjemmeboende børn. Julie, 17 år og Jonathan 22 år.

Jeg er uddannet Rudolf Steiner pædagog i 1998 fra Charlottenlund. Har arbejdet med børn i daginstitutioner og unge med særligt behov på efterskole. I dag er jeg stifter og leder af en privat Rudolf Steiner institution i Odense.

Min vej ind i den politiske verden
Vores datter udviklede svær angst, selvskade og skoleværing. Dette skulle vise sig at blive noget af en kamp, da vi fik brug for hjælp fra kommunen. Vi blev mødt af mistillid, manglende inddragelse og stor modstand. I flere år måtte vi kæmpe for vores datters ret, og vi kæmper stadig.

Jeg er selv født med leddegigt og har haft en stærk familie, som hjalp mig gennem alt. Min sygdom skulle ikke være en hindring for min fremtid.

Min sager
Mine mærkesager er at kæmpe for, at Nordfyns kommune kommer til at ændre den kultur, der er i dag på børne, unge og handicapområdet.

Jeg vil arbejde for kvalitetssikring og ordentlighed i sagsbehandlingen. Love og regler skal overholdes. Inddragelse og professionelt samarbejde med den enkelte borger og familierne. Kommunen skal være til for borgerne.

Vores børn er fremtiden
Børnene er fremtiden. Vores skoler på Nordfyn skal styrkes. Inklusion kan kun lade sig gøre, hvis ressourcerne følger med. Samtidig må vi gribe og støtte de børn, som ikke kan inkluderes. Der skal opbygges gode specialskoler, hvor det enkelte barns behov kan tilgodeses.