Født og opvokset i en landarbejderfamilie i 50erne i gamle Otterup kommune - nærmere betegnet Holemarken. Begge forældre var aktive socialdemokrater, så jeg fik det nærmest ind med modermælken.
Efter ca 15 års militærtjeneste gennemførte jeg en længere uddannelse inden for salg og marketing. Herefter har jeg arbejdet med både salg i Danmark og på flere eksports markeder - herunder været udstationeret 2 gange i Østrig
På mine lidt ældre dage har jeg valgt at uddanne mig som alternativ behandler - zoneterapeut og massør og arbejder ca. fuldtid.
Jeg var aktiv og bestyrelsesmedlem i Socialdemokratiet i Søndersø-Skamby partiforening fra ca. 1996 til 2007. Og jeg har i mange år været aktiv i forskellige bestyrelser i foreningslivet.
Efter valget i 2021 fik jeg lyst til igen at være aktiv i politik. I dag Næstformand i Partiforeningen Nordfyn og Kredsformand i Middelfart-Kredsen.
Vores kommune trænger i høj grad til at nye personer stiller sig til rådighed. Og det giver mening for mig at forsøge at gøre en forskel for andre.
Jeg er 71 år, gift og bor i Søndersø.
Bliver jeg valgt, vil jeg arbejde for:
- Tidlig og rigtig indsats i forhold til børn/unge
- At vi investerer i uddannelse af børn/unge
- At vi investerer i bedre arbejdsmiljø for ansatte
- At vi investerer i grøn omstilling og grøn energi
- At vi investerer i bedre institutioner for unge/ældre